Dagbog fra den virkelige verden.

Søndag 08-10-2017

Et par sider i Tøzen's dagbog

Der er da snart gået det meste af 14 dage siden jeg blev forkølet og det er først nu at det føles som om at halsen så småt begynder at få det lidt bedre. Så jeg er snart klar til at arbejde igen.

Jeg er selv overbevist om at jeg tiden en anden. Med min som 15- 17 år gammel .. så var det en helt anden måde jeg ville leve på.  Jeg ved at det var den vejen mig som tøs var i gang men også at debuten som diabetiker.. smed meget grus i maskineriet den gang først i 80erne  og den eksperimenterende sti jeg egentlig var på vej ud af.

Den slog mig over på noget der ku minde om "en failsafe mode" så der ikke var plads til det jeg egentligt brændte for. Og der var egentlig ikkeplads til mere end bare at lige overleve.

Men til trods for den modgang jeg havde, så forlod min kasse med dametøj aldrig rigtig mig .. og der komme hele tiden så nye ting i den.

For mig så har det vidst egentlig altid drejet sig om at vække begæret i min fantasimand så kunne komme og kneppe og bruge mig. Jeg har ikke været så god til at få det til at lykkes i virkeligheden. Men det er så vist også min egen skyld..

Det har vel også noget med sikkerheden der er i det man kender.  Og lidt den i den indbyggede frygt der ligger i at ville blive kasseret af andre.

Der er mange faktorer der holdt mig tilbage..  et forhold, børn, men mest af alt var det den kendsgerning at jeg var syg (diabetes), en familie var et godt sikkerhedsnet at have, at det så ikke lige var det der også dækkede det seksuelle behov, har måske også været en tyngede faktor det gjorde mig mere syg.

Og jeg har det da også godt når jeg er alene hjemme… med masser af god tid til lave det jeg godt kan lide, her er det sikkert og vist at dagen starter med at jeg ud over at jeg altid går i dametrusser og bh så tilføjer nylonstrømper og en nederdel.

Så er jeg også klar til at til en dag på kontoret. Det kan være med projekter...  ved tastaturet ... men jeg kan også side på knæ underskriveborde med pik i munden.

Jeg ved godt at det er lukke mig selv inde at sidde på kontoret i dametøj, men da jeg ikke har modet til at springe ud. så er de kun de der kommer for at besøge mig på kontoret der møder mig som Pernille i den virkelige verden, her  fuldt dressed som den luder jeg føler jeg er. Det koncept jeg har fået lavet, at mænd booker en tid hos mig virker. Vi aftaler lidt om hvad de ønsker, så her jeg noget at arbejde med og kan på den måde være forberedt på at optræde på den rigtige måde for dem, og i det hele taget prøve på at please dem.

Jeg er måske ikke så meget til kys og kæl, der er noget jeg gemmer til de få, men kæle for en pik mens den vokser dybt inde i munden på mig. Man kan ofte mærke at manden er lidt bange for bevæge sig for meget… men jeg elsker skam også at blive kneppet i munden, jo flere gange jeg har den fornøjelse, jo mere frækt kan jeg gøre det.

Mail systemet  har lige undergået en større opdatering, efter at have været slået fra i et par måneder.

Det er desværre nødvendig med et reCAPTHA med mindre man vil bombarderes robotmail’s Det er igen muligt at komme i kontakt med mig gennem hjemmesiderne. 

Pernilles bekendelser

Jeg mener selv at jeg Transseksuel

Men jeg finder ikke at det bare er sort og hvid.. der er mange nuancer,  jeg burde nok ha skiftet de sidste 4 cifre i personnummeret for 35 år siden..

Jeg elsker de dage, hvor er jeg blondinen, der ligger med røven i vejret mens en mand bruger mig .. De fleste mænd er mere end vilde med at ikke har noget i mod at tage pikken lige til roden i munden, selv om den lige kommer fra min fedtede bagdel.. og jo jeg kan også kneppes i hovedet som en anden dukke .. og det er jo let at sluge når ladningen bliver sendt direkte ned i halsen..

Jo jeg elsker at være den dumme blondine..

Jeg kan vel egentlig godt lide at føle mig billig. At føle at jeg bliver brugt som en luder, gør mig lykkelig og glad.

kunne du lide artiklen?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter

Du er velkommen til at kommentere